På ladcykel gennem Østeuropa

På ladcykel gennem Østeuropa

Maidan-revolutionen i Ukraine stod i fuldt blus. Protesterne i Kiev var voldsomme og Maidan-Pladsen var barrikaderet. Der var væbnede kampe ved fronten i det østlige Ukraine.

Da jeg boede hos en kvinde i en ussel lejlighed i Minsk, Hviderusland, tændte hun radioen i køkkenet om morgenen, mens vi spiste ostemadder. Vi lyttede til skyderiet fra fronten i Ukraine, og hun viftede sin pegefinger i luften foran mit ansigt og sagde “Ukraine – No-no!!”. Jeg prøvede at forsikre hende om, at jeg ikke skulle til fronten og at jeg nok skulle være opmærksom og passe på mig selv.

Den første morgen i Ukraine, stak jeg hovedet ud af mit telt, ved siden af en lille flod. Der sad en mand og fiskede. Han inviterede mig hjem på morgenmad, og inden klokken slog 10, var jeg fuld i vodka, mæt af lækre lokale specialiteter, og høj på livet efter at have knyttet et smukt venskab til manden og hans familie.

Han kunne ikke et ord engelsk, men ringede op til sin datter, som kunne oversætte. Igennem hende sagde han: “Det er kun de store magtfulde politikere der skaber uenigheder og kaos i verden. Vi almindelige mennesker kan godt lide hinanden og er gode til at enes. Her er der ingen problemer”.

Det var min første lange tur på cykel. Jeg havde valgt en Omnium Cargo cykel fordi den var sjov og opsigtsvækkende. Og dens store lad var enormt praktisk at pakke på. Jeg fik god opmærksomhed på den undervejs, og jeg fandt ud af hvor nemt det er at falde i snak med lokale, når der umiddelbart er noget at snakke om. Folk spurgte om de måtte sætte sig på ladet og køre med på turen. Jeg kom endda i avisen i Hviderusland, fordi jeg vakte opsigt.

Jeg er sikker på mine flyveører voksede sig endnu større da jeg nærmede mig Kiev. Jeg var super opmærksom på alle de mindste tegn på konflikt. Men alt var fredeligt, hele vejen frem til jeg kunne trille min cykel ind på Maidanpladsen. Der var pigtråd og barrikader. Kampvogne holdt strategisk placeret. En væg med billeder og blomster, mindede alle forbipasserende om de ofre, som var bragt, i dette kaos af håb om en bedre fremtid.

Jeg mødte nogle lokale unge, som inviterede mig til at bo hos dem. Ligesom de måneder tidligere havde haft Yaya Hassan boende. Igennem dem lærte jeg om revolutionen og hvad de kæmpede for. De unge piger måtte ikke deltage aktivt i konflikten, men havde lavet et suppekøkken, hvorfra de bragte mad til dem som belejrede pladsen. En uge efter jeg forlod Kiev, fik jeg besked fra pigerne, at politiet havde ryddet hele pladsen med magt. Fronten bestod i det østlige Ukraine, men i hovedstaden gik livet nu videre i sin normale gang.

Da jeg ved turens ende stod ved Potempkins trappe i Odessa, og skuede ud over Sortehavet (eller dvs industrihavnen, som blokerede synet), var det blot starten på denne sommers eventyr. Derefter drog jeg til Alperne, for at cykle på Mountainbike fra Mt. Blanc til Matterhorn – Fra Chamonix til Zermatt. Og som kronen på værket besteg jeg Mt Blanc.